12 Years A Slave rammer de helt rigtige følelser

Hvad anmelder jeg: 12 Years A Slave.

Hovedrollerne spilles af: Chiwetel Ejiofor, Lupita Nyong’o, Michael Fassbender, Paul Dano, Bennedict Cumberbatch, Brad Pitt.

Instruktør: Steve McQueen.

12 years a slave

Det er godt at have en ven som Benedict Cumberbatch, når slavevogteren bliver aggressiv. Trademark: Fox Searchlight Pictures.

 

Når en film vinder en Oscar, så har man altid en lidt mærkelig følelse i maven, når tiden kommer til at se den. Filmen har nemlig lidt af et ry af skulle leve op til. 12 Years A Slave er ingen undtagelse. Snarere tværtimod, for den har hevet tre af de præstigefyldte priser hjem. Heldigvis blev jeg ikke skuffet.

Filmen følger den utrolige, sande historie om afroamerikaneren Solomon Northup, der bor med sin kone og børn i 1840’ernes New York. Solomon er en dygtig fiolspiller, så da hans kone er på rejse, lader han sig overtale af to cirkusdirektører til at tage på turné. Men cirkusdirektørerne viser sig i virkeligheden at være svindlere, der kidnapper frie afroamerikanere og sælger dem som slaver i Sydstaterne. Solomon bliver i første omgang solgt til plantageejeren William Ford, men efter en række problemer ender han hos den sadistiske Edwin Epps, der nyder at pine og tæske sine slaver. Sammen med den unge slavepige Patsy, bruger Solomon sin sunde fornuft og sit overlevelsesinstinkt til at holde de mange forfærdelige år ud, men han oplever mange rædsler, og redningen virker aldrig nær.

Lad mig starte med at sige, at skuespillet i 12 Years A Slave er helt fantastisk. Man har stor sympati for Chiwetel Ejiofor i rollen som Solomon. Han rammer den forvandling, som man får ved at miste sin frihed, perfekt, og han svinger elegant mellem barsk og blid. Michael Fassbender er fantastisk som Epps. Han er en helt igennem usympatisk skurk, der har det hele. Vredesudbrud, ingen respekt for sine medmennesker og et stænk religiøs fanatisme til at binde det hele sammen. Særligt nævneværdig er også Lupita Nyong’o i rollen som Patsy, der også blev belønnet med en Oscar for sit arbejde.

12 Years A Slave fremstår som meget historisk korrekt. Det er en horribel tid at se tilbage med nutidige øjne, specielt når man tænker på, at filmen kun foregår for under 200 år siden. Filmens skildring af slaveri fremkalder fantastiske følelser af både chok og sorg. Man kommer virkelig til at værdsætte den frihed, man har, og tænke på dem, der stadig i dag lever under lignende forhold.

Personerne taler et meget gammeldags engelsk. Personligt fandt jeg det meget irriterende, men det bidrager virkelig til filmens atmosfære. Skal vi tro filmen, var man også en del mindre politisk korrekte dengang, for ordet nigga bliver stort set sagt flere gange, end der er dråber i Atlanterhavet.

Ud over et par enkelte langtrukne indstillinger, har jeg ikke meget at hænge 12 Years A Slave op på. Filmen er en fantastisk tidsrejse, som jeg synes, man burde unde sig selv at tage på. Skuespillet er fantastisk, og selv birollerne er besat af stærke kræfter. Historien er dramatisk og tankevækkende. 12 Years A Slave er på ingen måde en munter film, men det er en stor film, der rammer de helt rigtige følelser. Det er en film, der i den grad fortjener tre Oscars.

Seks ud af seks Svanefjer

Trailer: