Bond vender tilbage i topform

Titel: Spectre

Genre: Spionthriller, action

Medvirkende: Daniel Craig, Christoph Waltz, Lea Seydoux, Dave Bautista, Ralph Fiennes, Ben Whishaw, Naomie Harris, Rory Kinnear, Andrew Scott, Monica Belucci og Jesper Christensen

Instruktion: Sam Mendes

“Bond… James Bond.” Sådan introducerede den britiske hemmelige agent med licens til at dræbe sig for første gang i Dr. No fra 1962. 53 år og 23 film senere vender Bond tilbage i Spectre. Det er Daniel Craigs fjerde film i rollen, og den fortsætter både den rå og menneskelige linje, som Casino Royale startede og hylder den klassiske agent 007 med drinks, biler og piger. Samtidig vender instruktør Sam Mendes og Bonds nye hold allierede fra Skyfall tilbage. Spørgsmålet er nu bare, om Spectre kan måle sig med sin fænomenale forgænger, eller om der nærmere er tale om et nyt, men forglemmeligt agenteventyr.

Kameraet ruller! Ooooooog action! Copyright: MGM/Eon Productions

Kameraet ruller! Ooooooog action! Copyright: MGM/Eon Productions

Filmen starter med fart over feltet. Bond er på en uofficiel mission, som hans afdøde chef M har efterladt ham. Han drager til Mexico City på De Dødes Dag for at dræbe snigmorderen Marco Sciarra, der bærer en mystisk signetring. Den nye M er langt fra begejstret over dette, da hans overordnede C ønsker at nedlægge 00-programmet og erstatte det med et massivt overvågningssystem. Med hjælp fra våbenmesteren Q og M’s sekretær Moneypenny tager Bond til Rom for at møde Sciarras enke, der bringer ham på sporet af den hemmelighedsfulde terrororganisation SPECTRE. Bond overraskes, da organisationen viser sig ikke alene at have ulmet i samtlige af hans seneste tre missioner, men også at den ledes af den mystiske Franz Oberhauser – en mand, som Bond længe har formodet død.

Terrorangreb, kontrol af vacciner i fattige lande og afpresning af prominente personer er bare en torsdag for SPECTRE. Copyright: MGM/Eon Productions

Terrorangreb, kontrol af vacciner i fattige lande og afpresning af prominente personer er bare en torsdag for SPECTRE. Copyright: MGM/Eon Productions

På mange måder er Spectre klassisk 007 på moderne flasker. Et af de klassiske elementer kommer i, at Bonds ultimative ærkefjender fra SPECTRE vender tilbage efter 44 år. Et af filmens fedeste øjeblikke er et dystert møde i et italiensk palads, hvor kriminelle fra hele verden rapporterer om deres seneste terrorhandlinger, mens Oberhauser dystert ser til fra enden af konferencebordet, skjult af skyggerne. Det er en klassisk scene, der har sin rødder i 60′ernes Bondfilm med Sean Connery. Alligevel formår filmen også at binde Bonds moderne eventyr sammen, navnligt Casino Royale, Quantum of Solace og Skyfall. Det betyder, at ånden fra figurer som Le Chiffre, Vesper, den tidligere M og Raoul Silva stadig er til stede i filmen, selvom de alle er døde i seriens tidligere indslag. Det er også glædeligt at se danske Jesper Christensen vende tilbage som Mr. White, og man kommer til at opleve helt nye sider af den ikoniske skurk.

Jesper Christensen er tilbage som en noget falleret Mr. White. Copyright: MGM/Eon Productions

Jesper Christensen er tilbage som en noget falleret Mr. White. Copyright: MGM/Eon Productions

Filmens klassiske islæt består også af, at filmen indeholder mange af de klassiske Bondelementer. Af actionscener byder filmen på den måske bedste åbningssekvens i seriens historie, en biljagt mellem Bonds Aston Martin DB10 og den skumle håndlanger Mr. Hinx’ Jaguar i Roms gader og et fly, der bruges som kælk i de Østrigske Alper. Noget af den uhøjtidelige humor, som tidligere har præget serien, er vendt tilbage, men filmen formår stadig at balancere mellem sjov og spas og seriøsitet. Til sidst får Bond også virkelig lov til at rejse i denne film, hvilket byder på fantastisk smukke scenerier. Generelt er Spectre en visuelt eminent oplevelse, hvilket også kan se i filmens smukke og pikante titelsekvens. Har du tidligere ikke syntes godt om Sam Smiths titelmelodi, kommer du i hvert fald til det efter denne.

En anden af filmens store stjerner. Copyright: MGM/Eon Productions

En anden af filmens store stjerner. Copyright: MGM/Eon Productions

En af de ting, der gør Spectre mindeværdig, er dets imponerende ensemblecast. Daniel Craig er stadig i topform som Bond. Han er efter tre film faldet helt til rette i rollen, og jeg håber virkelig, at vi kommer til at se ham i bare én film mere. Slænget fra MI6 er ligeledes fantastisk. Selvom det er underligt ikke længere at se Judi Dench i rollen, er Ralph Fiennes genial som M og er den måske mest handlekraftige udgave af figuren til dato. Det er sjovt at se lidt mere til Moneypennys liv uden for kontoret, og at se Q ude i felten sammen med Bond giver anledning til mange pudsige situationer. Birollerne er også gode. Det er altid sjovt at se Rory Kinnear i rollen som M’s højre hånd Tanner, https://www.viagrasansordonnancefr.com/ Lucia Sciarra er interessant som “sørgende” gangsterenke, og Dave Bautista stjæler scenen hver eneste gang, han er på som lejemorderen Mr. Hinx, der minder om en god blanding af Oddjob og Jaws fra tidligere film. Sidst, men ikke mindst, er der Lea Seydoux som Bondpigen Madeleine Swann. Selvom Seydoux ikke har meget manuskript at arbejde med i forhold til figuren, formår hun alligevel at få Swann til at fremstå som en handlekraftig kvinde, som ikke bare finder sig i alt, Bond udsætter hende for. Man forstår derfor til en vis grad, hvorfor Bond ender med at udvikle følelser for hende.

Skål for Bond og Madeleine, en af de mere interessante Bondpiger. Copyright: MGM/Eon Productions

Skål for Bond og Madeleine, en af de mere interessante Bondpiger. Copyright: MGM/Eon Productions

Skurkene er også en væsentlig del af Bondmytosen, og der er Franz Oberhauser et genialt skud på stammen. Han spilles eminent af Christoph Waltz, som nogle af jer måske kender fra Inglourious Basterds og Django Unchained. Oberhauser fremstår som en kynisk og magtbegærlig mand, der ikke lader nogle stå i vejen for hans personlige mål, og alene den måde, som Bond omtaler ham på i løbet af filmen, giver et billede af et yderst uhyggeligt menneske. Ganske vidst er han ikke særlig meget med i filmen i forhold til andre skurke i serien, men når han får lov at udfolde sig, er resultatet en af de mest personlige fjender, som Bond endnu har kæmpet imod.

Christoph Waltz er eminent som Franz Oberhauser, den selvudnævnte forfatter til al Bonds smerte. Copyright: MGM/Eon Productions

Christoph Waltz er eminent som Franz Oberhauser, den selvudnævnte forfatter til al Bonds smerte. Copyright: MGM/Eon Productions

Der er alligevel nogle dele af filmen, der er med til at trække lidt ned. Igennem hele filmen prøver C på at overbevise M og repræsentanter fra ni lande om, hvorfor et overvågningssystem er vejen frem, men har ikke andre argumenter for det end, at det er “fremtiden”. Det er en skam, da denne underhistorie er virkelig vigtig for hele filmens historie. Samtidig føles klimakset lidt mere som en Saw-film end en Bondfilm, men alligevel er det en fed måde at slutte 2,5 timers rutsjetur af på.

Du bør altså blive bedre til at argumentere for din sag, C. Copyright: MGM/Eon Productions

Du bør altså blive bedre til at argumentere for din sag, C. Copyright: MGM/Eon Productions

Spectre formår stadig ikke at toppe indslag i serien som Casino Royale og Skyfall, men det er en fantastisk underholdende affære, der både er en hyldest til den klassiske og moderne Bond. Havde jeg skullet lave min Top 10-liste i dag, havde den nok ligget på en solid femteplads. Samtidig er Spectre en fantastisk kulmination af alle Craigs film til dato, og den meget modige slutning fra Mendes’ side kunne tyde på, at det måske er sidste gang, at vi ser ham i jakkesættet. Til gengæld varsler rulleteksterne tradition tro, at Bond vil vende tilbage, og lad os håbe, at Craig er frisk på én tur til.

James Bond takker af for nu! Copyright: MGM/Eon Productions

James Bond takker af for nu! Copyright: MGM/Eon Productions

Seks ud af seks svanevinger

Trailer:

Writing’s On The Wall af Sam Smith, temasangen til Spectre: