Claus Campeotto: “NGG er det bedste af alle verdener”

Den 5. januar 2015 startede Claus Campeotto som NGGs nye rektor  Han tog over for skolens stifter og første rektor, Jan Thrane, der gik på pension den 1. september sidste år.

Vi har taget en snak med Claus Campeotto om bl.a:

  • Skolens evne til at få andre til at føle sig godt modtaget.
  • Hvordan han vil bidrage med sine erfaringer fra mange forskellige gymnasier.
  • Hans syn på de vigtige traditioner og kulturen på skolen.
  • og de ting, der måske godt kunne trænge til en opstrammer – bl.a skolens IT-situation.

Jeg vil gerne starte med at spørge: du holdt jo tale til introaftenen (den 14. januar -red.). Hvordan har det været at skulle være med til at introducere et sted, hvor du ikke har været særligt længe?

Det har været lidt specielt, men det faktum tog jeg så også udgangspunkt i i min tale og sagde, at jeg ikke havde været her så længe. Det var næsten sådan, så jeg antydede, at jeg måske ikke var den rigtige til det. Men det jeg også tog udgangspunkt i var, at jeg på meget kort tid faktisk havde fået – om man så må sige – NGG-ånden under huden, og det havde jeg fordi, at jeg var blevet taget så godt imod.

Jeg kan mærke på NGG, at dem der eventuelt skulle starte her, de vil faktisk mærke det samme. Hvis man går på NGG, så bliver man hurtigt en del af familien NGG.

Hvordan hørte du første gang om, at stillingen her var åben, og hvad motiverede dig til at søge ind?

Jeg kan faktisk ikke engang huske, hvornår jeg hørte, at den var ledig, – det tror jeg var en gang i efteråret- og der bemærkede jeg det sådan set ikke rigtigt. Jeg var ny vicerektor på Frederikssund Gymnasium og havde derfor ikke sådan tanke på, at nu skulle jeg videre.

Så sker der faktisk det, at jeg bliver opfordret et par gange til at søge stillingen, og så sidder jeg faktisk og laver min ansøgning, da jeg er i Kina, for at det ikke skal være lyv. Det var jo egentlig ikke noget, jeg havde satset hele butikken på, men så kommer man jo til samtale og hører om stedet, og de hører om mig, og så fandt vi hinanden.

Det handler jo meget om, at man får afstemt forventningerne i sådan en proces. At jeg føler, at de havde et spændende job at tilbyde, og de føler, at jeg havde en spændende profil.

Så sådan endte jeg her.

Havde du nogen tidligere relation til NGG?

Nu er jeg jo inde i den verden. Jeg har arbejdet på Øregård Gymnasium, som ligger i Hellerup, og der er jo et par stykker, der tager til Øregård fra Nordsjælland og det her område, så jeg kendte NGG ganske godt. Min tidligere kollega fra Frederikssund Gymnasium var sådan set også tidligere ansat her.

Jeg er også selv student fra Johannesskolen, som jo også er et privat gymnasium, som også både er folkeskole og gymnasium, og i og med at NGG og Johannesskolen minder rigtig meget om hinanden, så kendte jeg også NGG dérfra.

Så jo, jeg kendte godt til stedet og vidste faktisk en del om det. 

Du siger, at du har arbejdet og gået på skoler, der minder en smule om NGG. Hvordan vil du bruge den erfaring i dit virke her?

Jeg skal lige skynde mig at sige, at hvert sted er unikt og har sin egen karakter.  

Man kan selvfølgelig altid overføre nogle ting. Jeg har været på ekstremt forskellige skoler. Jeg har været ansat på en folkeskole, Søndermarkskolen, på Frederiksberg, så har jeg været ansat som adjunkt – som det hedder – på Københavns Åbne Gymnasium, det ligger altså i Sydhavnen. Det er et område, hvor man måske ikke har så mange ressourcer som så mange andre steder i Danmark. Jeg brugte faktisk meget af min tid der på at hjælpe nogle mennesker, der måske havde lidt sværere ved at nå toppen af deres potentiale.

Så skiftede jeg fra Sydhavnen til Øregård Gymnasium i Hellerup, et sted hvor man er lidt mere privilegerede, men også et sted hvor der er nogen derhjemme, der sætter store krav til de elever, presser dem, måske nogen gange også stresser dem. Det kan jo også godt gøre, at man ikke udvikler sig optimalt, og det er også der, hvor det er vigtigt, at man som lærer og uddannelsesleder, som jeg var på Øregård Gymnasium, er med til at sikre, at udviklingen går den rigtige vej.

Så har jeg været på Frederikssund Gymnasium, der var et dejligt sted. Men det tog mig alligevel 40 minutter at komme derop, når jeg bor i Rødovre, så det er jo noget helt andet.

Det jeg kan tage med er, at jeg har været på nogen af de mest forskellige danske gymnasier, og at der er nogle ting, jeg kan tage fra forskellige steder.

Så siger jeg jo til mig selv, – det har jeg i hvert fald følt indtil videre – at NGG er det bedste af alle verdener. 

Så du har altså prøvet lidt af hvert.

Det synes jeg. Selvom jeg “kun” er 39 år. Jeg runder det skarpe hjørne her til foråret. 

NGG det er jo et sted, som prøver at være i konstant udvikling. Jan Thrane sagde i et tidligere interview: “På NGG er der ikke noget, der hedder vi plejer”, men samtidig har vi et sæt traditioner, som eleverne og lærerne værner meget om. Hvordan er det som ny rektor at komme ind og holde på udviklingen, men samtidig også sætte sig ind i den ånd og de traditioner, som er her?

Tja, det korte svar, det er nemt.

At være omstillingsparat, det er sådan set noget, alle uddannelsesinstitutioner skal være. At få en studentereksamen nu er ikke det samme som for ti år siden. Der sker hele tiden nye ting på den teknologiske udvikling, på den pædagogiske udvikling, den didaktiske udvikling. Der er så utroligt mange ting, der sker i verden hele tiden, så man skal konstant følge med, man skal konstant omstille sig. Det er et præmis for det arbejde, vi laver.

Når det så er en så omskiftelig hverdag og måde, hverdagen er indrettet på, så er det jo fantastisk og rart og dejligt, at vi kan have fat i nogle traditioner og have fat i en kultur, som vi ligesom føler bærer os frem. Det er igen noget, man ser på mange uddannelsesinstitutioner og i høj grad på NGG.

Det synes jeg er ret fantastisk, og det er noget, jeg i den grad vil værne om. Der vil ske justeringer hele tiden, men vi skal ikke lave nogle revolutioner, og vi skal prøve at holde fast i de ting, som forældre og elever er glade for. Men vi skal også se, om der er noget, hvor jeg som udefrakommende eventuelt kunne se og opdage nogle ting, hvor man kunne tænke: “Kunne vi eventuelt gøre det her på en anden måde?”

Det er jo ikke noget, der skal gå imod traditionerne, men noget med, at vi konstant skal være omstillingsparate. Der er allerede nogen ting i kikkerten, som jeg måske godt kunne tænke mig at justere på.

Noget, du ville have lyst til at uddybe?

Jamen, der er tre ting.

For det første vil jeg kigge lidt på IT-situationen på stedet. Det skal opdateres hurtigst muligt.

Så vil jeg kigge lidt på og justere den måde, vi kommunikerer på. Vi har rigtig mange gode budskaber, men man kan måske tænke lidt over, om vi er gode nok på de digitale platforme. Er vi gode nok på hjemmesiden? Er vi gode nok på de sociale medier? Ja, måske er vi gode nok, men vi kan sagtens være bedre. 

Det sidste bliver, at jeg i samarbejde med bestyrelsen og jer elever vil gå ind i strømlinet proces i forhold til, at vi ligesom bliver lidt mere bevidste om, hvad det egentlig er, vi vil på langt sigt med NGG.

Her på Ytringg ønsker vi Claus Campeotto et hjerteligt velkommen og glæder os til et godt samarbejde i fremtiden.