Game of Thrones er tilbage for fuld skrue!

ADVARSEL!!! SPOILERS FRA SÆSON 3 !!!ADVARSEL

Titel: Two Swords

Serie: Game Of Thrones

Afsnit: 31

Det er ingen hemmelighed, at den tredje sæson af HBOs populære serie Game of Thrones har været den hidtil bedste! Der var meget på spil i de fire kongers kamp om Jerntronen og magten på kontinentet Westeros, Daenerys og hendes drager har kæmpet for frihed til slaverne i Det Fjerne Østen, og det efterhånden legendariske Røde Bryllup har vist os, at i denne serie er INGEN sikre. Ikke engang hovedpersonerne.

749731_GOT3_HS_1019_EP309_DSC3779.jpg_cmyk.jpg

Et billede fra den traumatiske fest i slutningen af Sæson 3. Det viser sig, at du ikke engang kan være sikker til et bryllup længere.

Så hvordan følger man op på successen? Det er selvfølgelig ingen hemmelighed, at sæson 4, der startede i mandags, har meget at leve op til, men indtil videre lever serien op til de høje forventninger. Balancen mellem humor og alvor er der heldigvis stadig, og det er sjovt at se, hvordan vores hovedpersoner er blevet mærket af deres oplevelser.

game-of-thrones-season-4-dragon-emilia-clarke

Seriens ultimative kvindelige hovedrolle, Daenerys, og den ene af hendes tre drager. Du har ikke lyst til at komme i klammerier med nogen af dem!

I hovedstaden Kings Landing gøres klar til brylluppet mellem Joffrey Baratheon (universets mest irriterende konge) og den tidligere dronning Margaery Tyrell. Brylluppet er stort, og der er mange gæster, heriblandt den hidsige krigerprins Oberyn Martell, som det er dværgen Tyrion Lannisters job at tage sig af. Alt imens finder kongens onkel Jamie Lannister (spilet af danske Nikolaj-Coster Waldau) ud af, at han ikke rigtig er savnet efter sin lange tilfangetagelse, og han bliver presset af sin far til at opgive sin post i Kongens Livgarde. Imens på den store mur i norden sørger Jon Snow over sin afdøde bror, mens han venter på at blive straffet for sine forbrydelser mod Nights Watch-ordenen, og Arya Stark er stadig fanget af den barske lovløse Sandor Glegane. På den anden side af jorden nærmer Daenerys Targaryen og sin hær sig slavebyen Mereen med planer om at indtage den.

Det er et typisk førsteafsnit. En masse bolde bliver kastet i luften, og udover den store kampscene i slutningen af afsnittet, sker der ikke meget. Til gengæld har vi mere tid til at se, hvordan vores figurer er blevet påvirket, og vi lærer meget om deres indbyrdes forhold. Kender jeg serien ret, så skal vi nok komme til at se en masse hoveder rulle.

Jeg køber ikke rigtigt Michael Huisman i rollen som casanovaen Dario Naharis.

Jeg køber ikke rigtigt Michael Huisman i rollen som casanovaen Daario Naharis.

Skuespillet er som altid fantastisk. Specielt Nikolaj-Coster Waldau, Peter Dinklage og Emilia Clarke klarer det fantastisk som fan-favoritterne Jamie, Tyrion og Daenerys, men selv de små biroller som Jerome Flynns Bronn og Sibel Kekillis Shae er helt fantastiske.

De tre store tilføjelser til castet er Michael Huisman, der har overtaget rollen som Daario Naharis fra Ed Skrein, Indira Varma, der har rollen som bastarden Ellaria Sand, og Pedro Pascal som prins Oberyn Martell af Dorne. Ellaria Sand er en interessant figur, fordi hun som uægte barn alligevel har klaret sig godt i samfundet, hvilket er interessant i forhold til al det had, der har været rettet mod bastarder som Jon Snow og Gendry Storm i de andre dele af Westeros. Hun har dog ikke haft meget skærmtid endnu, men jeg er sikker på, at vi kan forvente os meget af hende. Jeg er dog ikke så begejstret for Michael Huisman. Han er en god skuespiller, men Ed Skrein var bare bedre til at spille den kække Don Juan-type. Det hjælper ikke, at han også fysisk ligner Jorah Mormont, en anden af Danerys’ følgere, meget. Det er dog for tidligt at komme med en endelig bedømmelse, så jeg giver ham lidt tid.

Til gengæld vil jeg sige, at jeg ELSKER Pedro Pascal i rollen som Oberyn Martell. Han har en fantastisk karisma i rollen som en mand, der vil gøre alt for hævn og er ligeglad med alle, der står i hans vej. Samtidig er han bare en generel “badass”, og selvom den rolle er ret almindelig i Game of Thrones, hæver Pascal sig over alle de andre!

Oberyn og Ellaria. De stærkeste tilføjelser til det fantastiske cast.

Oberyn og Ellaria. De stærkeste tilføjelser til det fantastiske cast.

Så vil I se en af de bedste serier, der kører i øjeblikket, så lån et HBO.Nordic-password, se det på CMORE Series eller prøv at finde det på nettet. Fantastiske skuespilpræstationer, komplicerede og menneskelige figurer samt en fed historie fuldt med konger, drager, hævn og kærlighed gør denne serie til et must-see!

Trailer til sæson 4: