Jazzfilm spiller på blod, sved og noder

Titel: Whiplash

Genre: Drama

Medvirkende: Miles Teller, J.K. Simmons, Melissa Benoist og Paul Reiser

Instruktør: Damien Chazelle

En film bliver ikke nomineret til en Oscar for ingenting. Og når en film måske kan hive fem af de prestigefyldte priser hjem, er forventningerne endnu større. Der er tale om filmen Whiplash, som er nomineret for Bedste Film, Mandlige Birolle, Adapterede Manuskript, Klipning og Lydmixing. Om den vinder nogle af disse, finder vi først ud af i morgen til prisuddelingen. Men fortjener filmen de fem anerkende fingerpeg, eller dør rytmerne ud, når man forlader biografen?

Vores uheldige helt ved trommerne. Copyright: Sony Pictures Classic

Vores uheldige helt ved trommerne. Copyright: Sony Pictures Classic

Hovedpersonen i filmen er den 19-årige trommeslager Andrew Neiman (Teller). Han går på det prestigefyldte Shaffer-konservatorium i New York, og hans mål er at blive blandt de bedste trommeslagere. Hans drøm er et skridt tættere på at gå i opfyldelse, da Andrew bliver opdaget af Terence Fletcher (Simmons), der underviser konservatoriets bigband. Til hans store overraskelse får han lov til at spille med, men han opdager, at Fletcher bruger voldelige, nedgørende og brutale metoder til at sætte sine musikere på plads. Andrew bliver derfor nødt til at kæmpe hårdt for at bevise sit værd, men det er ikke helt uden omkostninger…

Ja, det er ikke ligefrem ketchup, der er smurt ud over det hele! Copyright: Sony Pictures Classic

Ja, det er ikke ligefrem ketchup, der er smurt ud over det hele! Copyright: Sony Pictures Classic

Det skal siges fra start af, at det er en barsk film – ikke kun på det handlingsmæssige plan, men også på det visuelle plan og på lydsiden. Det ses flere gange, hvor hårdt Andrew arbejder, hvor han bliver presset af enten Fletcher eller sig selv og sine egne ambitioner. Trommestikkerne flyver frem og tilbage, trommebækkenerne glinser af sved, vabler sprænges, og trommesættet dækkes af blod. Det er et ubehageligt syn, men samtidig er der også noget æstetisk smukt ved det, som får os til at føle, at vi selv sidder med stikkerne i hænderne. Dette skyldes i den grad også musikken. De hurtige jazzrytmer er med til at holde filmens energiniveau i top, og de bidrager til følelsen af det pres, som Andrew går i gennem. Der bydes naturligvis også på storslåede bigbandnumre, som kan få en til at rokke med hovedet og vippe med fødderne.

Kærlighed til musik eller kærlighed til en pige - hvad ville du vælge? Copyright: Sony Pictures Classic

Kærlighed til musik eller kærlighed til en pige – hvad ville du vælge? Copyright: Sony Pictures Classic

Miles Teller, som nogen sikkert vil genkende fra Divergent, leverer en pragtpræstation som Andrew, der står over for et svært valg. Han gør sit bedste for at prøve på at opnå sin drøm og er et meget ensomt menneske, indtil han møder pigen Nicole (Benoist). Enten kan han vælge at bruge mere tid med hende eller fuldt og fast satse på sin drøm. Andrew er også et meget presset menneske, da han både prøver at sætte sig i respekt over for sin hårde lærermester eller modbevise sin far (Reiser), som ikke forstår sin søns ambitioner. Til tider kan han forekomme ret kold og kynisk, men samtidig er han også en person, der fortsætter frem med fuld fart over feltet for at bevise sit værd.

Lektor Blomme, træd til side! Vi har en ny ubehagelig lærer i dette hjørne! Copyright: Sony Pictures Classic

Lektor Blomme, træd til side! Vi har en ny ubehagelig lærer i dette hjørne! Copyright: Sony Pictures Classic

Men en stor del af filmen er Fletcher, spillet til perfektion af J.K. Simmons. Han er jazzmusikkens svar på Lektor Blomme, mens han samtidig får denne til at ligne den flinkeste mand på jorden. Han er perfektionist af rang, og kan man ikke følge med på hans vilkår, bryder Helvede løs. Han kan både bryde ud i vrede og finde på ting som at kaste stole efter sine elever, men også spille på deres mest intime følelser og få dem til at bryde psykisk sammen, hvilket gør ham endnu mere ondskabsfuld. Henimod slutningen bliver motiverne for hans opførsel afsløret, og det er op til en selv at vurdere, om han krydser grænsen for at motivere sine elever. Filmen byder i hvert fald på en dramatisk hanekamp mellem den hårdkogte træner og den ambitiøse elev.

Et af filmens temaer er klart ambition. Hvor langt vil du gå for at opnå dine drømme, og hvad er du villig til at give afkald på? Og hvor langt må en underviser gå for at motivere sine elever? Mange af disse spørgsmål bliver ladt op til en selv at bedømme, og det er på et punkt befriende, da man ikke får trukket et bestemt budskab ned over hovedet. I hvert fald kan man bare nyde et brag af en film med to gode hovedroller og en masse djævelsk god musik!

Seks ud af seks svanevinger

Trailer:

Et stykke godt musik fra filmen: