NGG får nytænkende og smuk hjemmeside

Så er det sket – NGG har endelig fået en ny hjemmeside! Claus Campeotto lagde i et interview i januar 2015 ikke skjul på, at han ville kigge på den måde, som skolen kommunikerede på. For hvad nytter det at have et godt budskab, hvis man ikke kan sprede det? Ikke alene ser den nye hjemmeside flot ud, men den inkorporerer også de sociale medier på en spidsfindig og kreativ måde.

Vi starter med hjemmesiden:

NGG forside

Til venstre ses tre forskellige billeder, der symboliserer hver af de tre afdelinger – i dette tilfælde et billede fra gymnasiet. Siden skifter mellem de tre billeder, så det ikke er det samme, hver gang du får lyst til at besøge siden. I det blå banner til højre kan man vælge, hvilken af afdelingernes hjemmeside, man vil besøge. Vi vælger naturlig gymnasiets side:

NGG gymnasieforside

 

Det første, der springer i øjnene, er videofeedet med festlige billeder af sidste års glade studenter. Klikker man på playikonet, kan man også få sig et godt gensyn med Christian Wienbergs geniale introvideo. Klikker man på de små knapper, kan man også besøge skolens Facebook-side, YouTube-kanal og Instagram-feed. Vi vender tilbage til sidstnævnte senere. Der er dog ingen knap til Ytringg – der må I stadig forbi ytringg.dk og vores Facebook-side for at holde jer opdateret.

NGG hjemmeside

 

Scroller man lidt længere ned, kommer vi til selve siden, hvor man kan læse sig til en masse information om STX, HF, Music Academy, SportsCollege – og vigtigst for alt for nye elever, hvordan man ansøger om at komme på gymnasiet. Her kan man sikkert finde, hvad man leder efter.

NGG Instafeed

Vi har gemt den fedeste og mest unikke detalje til sidst. På skolens hjemmeside er der nemlig et Instagram-feed, hvor alle elever kan smide deres billeder op, hvis de vil udødeliggøre et øjeblik. Så længe man slår sit billede op under hashtagget #NGGlife, havner det automatisk på skolens hjemmeside, og feedet bliver løbende opdateret. Det skal der nok komme masser af spas ud af.

Nyt NGG-logo

 

Alt i alt er NGG’s nye hjemmeside flot og imponerende. Vi håber, at det bliver nemt at finde informationer på den, og at den kommer til at fremstå som et pænt og indbydende visitkort til dem, der gerne vil starte på vores gymnasium næste år.