Stor sejr til Eminem og mandlige solister! Det lytter eleverne på NGG til.

Så er resultaterne af Ytringgs store musikundersøgelse klar! Her på redaktionen er vi glad for, at der har været så mange, der gerne ville hjælpe os ved at svare på spørgeskemaerne. Klap jer selv på skulderen, I gør NGG til et bedre sted for menneskeheden! Eller… I gør i hvert fald vores arbejde meget sjovere.

Køn musik

 

For det første: Tak til drengene fordi, I har bidraget lidt mere denne gang… Det er dødt løb mellem drenge og piger!

Klasser

 

En stor tak skal også gives til 1.x  og 2.x! De er nemlig dem, der har været mest fremme i skoene for at hjælpe os. Vi er lidt skuffede over 3.x. 2.v og 2.y overhæler dem jo! Sammenhold 3.x! Hjælp jeres underklasser!

Musikertyper

 

Før vi går ind i de forskellige musikgenrer synes vi, det kunne være interessant at høre, hvad for en slags kunstnere, I synes bedst om at lytte til, og det viser sig klart at  mandlige solister er en stensikker vinder, mens boybands er yt, *host host* One Direction. En stor del af jer foretrækker dog også et godt band. Se det er TEAM SPIRIT!

musikgenrer

 

Men i bund og grund handler den her undersøgelse jo om, hvilken slags musik, I egentlig går og hører, så vi gav jer en bred række af forskellige musikgenrer og bad jer vælge dem, I går og lytter til. De fleste af jer har sat et hak ved pop, der fører stort i forhold til de andre genrer, forfulgt af Rap, Techno, Rock og RnB. Den mindst lyttede genre er ballader. Det bliver Tim Christensen måske lidt ked af, men det betyder nok, at vi ikke er SÅ pladderromantiske på NGG.

musikgenrer

Men til en fest ser billedet lidt anderledes ud. Pop fører stadig stort, men Techno er lige i hælene! Generelt er der bred fordeling, det eneste folk tilsyneladende ikke gider høre er musicalnumre. Jeg ved nu ikke, jeg synes da Andrew-Lloyd Webber laver nogle sygt gode beats. På redaktionen er vi dog superglade for, at ca. hver fjerde af jer foretrækker disco! Måske vi skulle bede DJ’en om at skaffe Saturday Night Fever-pladen inden næste fest?

Kunstnere I helst vil høre

 

Til sidst kom vi med et sjovt spørgsmål. Vi gav jer ti kunstnere: Taylor Swift (breakup-divaen), Queen (fordi they will rock you), Justin Bieber (for at se hvor få af jer der ville høre hans musik), The Beatles (Det BEDSTE britiske boyband nogensinde), One Direction (der ville ønske, de var Beatles), Pink Floyd (aka det bedste rockband i verdenshistorie), Eminem (Slim Shady), Rihanna (at vinde den her afstemning ville nok varme hendes hjerte efter de mange “hårde” forhold til Chris Brown), The Script (fordi Hall of Fame og The Man Who Can’t Be Move er sweeeeeeeeeeet) og endelig Spice Girls (come on, it’ll be fun!), og bad jer vælge EN og kun EN, I helst ville høre, hvis I kun måtte vælge blandt dem.

Vinderen er med 30% selveste Eminem, The Rap God! På en flot andenplads kommer Rihanna med 23% og med 8% kommer drengene fra Liverpool, The Beatles! Det varmer vores hjerter, at der er plads til lidt gammelt musik ved siden af disse moderne kunstnere.

Med denne kommentar runder vi Den Store Musikundersøgelse af. Tak til alle jer, der har svaret og tak til Jacqueline og Katrine fra 1.x. Deres hjælp og begejstring har gjort denne undersøgelse til noget af det sjoveste, jeg har lavet for Ytringg indtil videre. Vi kvitterer nu med Eminems “Not afraid”, og indtil vi ses næste gang: “Rock on NGG!”